Hvad betyder PVD-belægning på smykker?
Anne-Li WallmannHvad betyder PVD-belægning på smykker?
Når du læser om smykker i dag, støder du ofte på udtrykket PVD-belægning. Det står for Physical Vapour Deposition og dækker over en avanceret metode, hvor et tyndt lag metal påføres smykket i et vakuum. Resultatet er en flot og slidstærk overflade, der bevarer farven længere end traditionelle belægninger.
Se nogle af vores PVD-belagte smykker:
Hvordan fungerer PVD-belægning?
PVD-processen foregår i et lukket kammer, hvor metallet opvarmes, fordamper og lægger sig som et jævnt lag på smykket. Denne metode skaber en tæt binding mellem overflade og belægning, så farven bliver mere modstandsdygtig over for ridser og slitage.
Det er den samme teknologi, man også ser anvendt i fx urindustrien og på kirurgisk udstyr.
Fordele ved PVD-belægning på smykker
PVD-belægning bruges ofte på smykker i guld, rosaguld, sort og sølv, fordi den gør det muligt at bevare et eksklusivt look i længere tid.
Nogle af de mest anerkendte fordele er:
- Ensartet farve og glans uden ujævnheder.
- Høj modstandsdygtighed over for hverdagens slid.
- Langvarig farvestabilitet - selv ved kontakt med vand, sved og parfume.
Smykker med PVD-belægning kan holde sig flotte i mange år og tåler daglig brug og kontakt med vand uden at miste farven. Vi anbefaler dog, at man tager smykkerne af ved svømning eller rengøring, da skrappe kemikalier og langvarig kontakt med vand på sigt kan forkorte belægningens levetid.
PVD-smykker
Kvalitet og design hænger sammen
Hos os er materialevalget en vigtig del af designprocessen. Når vi anvender PVD-belægning, handler det om at forene æstetik og holdbarhed, så du kan bære prisvenlige smykker, der både ser eksklusive ud og bevarer deres udtryk over tid.

FAQ om PVD-belægning på smykker
Er PVD-belægning ægte guld?
Ikke nødvendigvis. PVD-belægning kan laves med forskellige metaller, herunder ægte guld, titanium eller zirkonium. Det afgørende er, hvilket materiale der bruges i selve belægningen – og hvordan det påføres. Hovedparten af vores smykker er dog guldbelagte, da det giver den smukkeste gyldne farve.
Hvor holdbar er PVD-belægning?
PVD-belægning er generelt meget modstandsdygtig over for ridser og farvetab. Holdbarheden afhænger dog af, hvor tyk belægningen er, samt hvordan smykket bruges og opbevares.
Kan PVD-belægning falme eller slides af?
Med tiden kan alle overflader vise tegn på brug, men PVD-belægning er væsentligt mere slidstærk end traditionel forgyldning. For at bevare farven længst muligt anbefales det at undgå kontakt med kemikalier, parfume og fugt, når du ikke bruger smykket.
Hvordan rengør jeg smykker med PVD-belægning?
Tør smykket af med en blød, tør klud. Undgå rensemidler, sølvpuds og ultralydsrens, da disse kan påvirke overfladen. Du kan også vaske smykket i en mild sæbeopløsning og lunkent vand og tørre smykket i en fnugfri klud (fx. en mikrofiberklud)
Kan man reparere eller genbelægge et PVD-smykke?
Ja, i nogle tilfælde. Hvis belægningen slides over tid, kan en guldsmed ofte hjælpe med at vurdere, om smykket kan genbelægges. Det kræver dog specialudstyr og foretages ikke alle steder. Hos Chant du Matin tilbyder vi gratis ombytning, hvis smykket mod forventning mister sin farve inden for ét år.
