De bruges typisk til knold, low bun eller et løst twist og er gode, når håret bare skal væk fra ansigtet, men stadig se pænt ud. Frisuren bliver ikke stram eller perfekt, men mere blød og naturlig, hvilket netop er det, mange går efter lige nu.
French pins kaldes også u-pins eller hårnåle til knold, og de er blevet populære igen. Ikke kun som en trend i 2026, men fordi de faktisk fungerer. Når man først er begyndt at bruge de franske hårnåle, bliver man ved med at vende tilbage til dem, fordi de er nemmere og ofte kønnere end både elastikker og større hårklemmer.
I modsætning til elastikker efterlader de u-formede hårnåle ikke mærker i håret, når de tages ud, og man kan derfor sagtens have håret oppe i løbet af dagen og lad det være løst senere.
De u-formede hårnåle fylder næsten ingenting, føles lette i håret og kan bruges både til hverdag, og når du gerne vil gøre lidt mere ud af dit look. Det er en enkel low-effort måde at få håret til at se mere samlet ud, uden at det føles stylet.
I kollektionen finder du forskellige designs og farver. Nogle er helt enkle, mens andre har mere form eller detaljer, men fælles for dem er, at de er lavet til at være nemme at bruge og til at holde frisuren på plads.
Sådan bruger du en fransk hårnål
Hvis du ikke har brugt en french pin før, føles de måske noget sværere at bruge end en elastik, men når man først lige får styr på teknikken, er det både lige så nemt og hurtigt – og en hel del kønnere end en hurtig hestehale med synlig elastik.
Start med at samle håret i nakken, som hvis du skulle lave en lav knold. Sno håret let, og fold det op mod hovedet. Før derefter nålen ind i håret, og vend den ind mod hovedbunden, så den låser frisuren fast. Når hårnålen er "låst" inde ved hovedbunden, vipper du nålen en smule udad, så den ikke mærkes i løbet af dagen.
Det behøver ikke sidde perfekt. Det er netop det lidt afslappede udtryk, der gør det pænt.
Efter et par gange sidder det hurtigt i hænderne, og det bliver en af de ting, du bare gør uden at tænke over det.



